Det krævede langt tilløb og et år med ultimativ frihed før Rillo Schwartz blev klar til at kaste sig ud i en tredje graviditet. Vi møder Rillo i den allersidste ventetid til en snak om at skulle dele sig i tre, om at holde hovedet koldt og humøret højt og om at huske, at give sig selv et solidt skulderklap hver dag
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Vi havde haft en sjov nytårsaften og havde holdt en kæmpe fest hjemme hos os, som vi gør hvert år. Jeg var kommet i seng kl 7 om morgenen, men det var som om trætheden bare ikke ville lette. Fire dage senere var jeg stadig lige træt og gik rundt i Netto med en veninde i røret. Jeg registrererede bare en graviditetstest oppe ved kassen og lagde den op på båndet uden at tænke mere over det.
Lukas har længe gerne villet have et til barn, og jeg er blevet ved med at udskyde det. Der har hele tiden lige været en god venindes bryllup eller en sommer, der skulle med i bogen. Jeg har altid beundret, og måske nok også misundt, de kvinder, der bliver mega skruk. Jeg tror aldrig, jeg har følt skrukhed på den måde. Vores liv er også stykket sådan sammen, at meget af det daglige tilfalder mig. Vi ved begge to, at Lukas ikke kommer til at skrue ned for sin karriere eller den måde, det show fungerer på. Så om vi har et barn eller to eller snart tre børn, vil han stadig rejse minimum en tredjedel af året. Det betyder, at jeg skal kunne dele mig selv i tre stykker, og det har jeg haft brug for tid til at blive klar til.
Det blev nødt til lidt at ske ved et tilfælde. Jeg spurgte Lukas i december om vi skulle lave en baby, og den 4. januar fandt jeg så ud af at jeg var gravid. Så jeg er blevet gravid i første forsøg.
Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville have mange børn. Jeg er selv enebarn, og før i tiden har jeg måske tænkt at vi går efter at få fem! Men så får man selv børn og bliver klogere på, hvad det kræver. Det er jo ikke fordi, Lukas aldrig er hjemme, men det er vigtigt, at jeg føler, at jeg har det mentale overskud til at kunne tage mig af tre børn selv. Som udgangspunkt går jeg ud fra, at jeg er alene og så er det bare fedt, når vi er to.”
Hvad får hverdagen til at glide, når det hele føles lidt kaos?
“Jeg har for længst købt ind på den præmis, og jeg kan også godt lide, at vi ikke lever et klassisk 9-17 hverdagsliv. Jeg har taget et valg om at være positiv, og husker hele tiden mig selv på at tage det valg. Det betyder ikke, at det ikke også kan være virkelig hårdt, og jeg ind i mellem kunne mig ønske mig, at det var anderledes. Men man bliver bare nødt til at se så positivt på tingene som muligt og være taknemmelig for det, man har. Regnestykket går alligevel ikke op. Det er mig, der tager mig af 9 ud af 10 opkastesyge, og det kan jeg ikke gå og være bitter over. Til gengæld har jeg tiden med dem. Vi gør det begge to så godt, vi kan.
