HONEY lancerer sit første solprodukt i serien HONEY SUN

HONEY lancerer sit første solprodukt i serien HONEY SUN

HONEY har netop lanceret sit første solprodukt: En ultralet og plejende solcreme til ansigtet, Face Sunscreen SPF 30. Solcremen leverer effektiv solbeskyttelse til ansigtet uden at gå på kompromis med certificeringer eller sanselighed.

Endelig kan du fuldende din HONEY-rutine med solbeskyttelse – lige i tide til sommerferien. Face Sunscreen SPF 30 er et længe ventet hjertebarn og et led i HONEY-rutinen, som mange har efterspurgt. Solcremen har været mere end to år undervejs, dels på grund af to ufravigelige krav: produktet skulle både være AllergyCertified og Svanemærket – en kombination, der er overraskende svær at opnå inden for solbeskyttelse. Den er naturligvis også 100 % parfumefri og beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler.

“Siden vi startede HONEY, har vi ønsket at udvikle vores egen solcreme. Solbeskyttelse kræver en stor indsigt i solfiltre og videnskaben bag, og der er gået mange overvejelser ind i det færdige resultat,” fortæller Liv Winther, medstifter af HONEY og tidligere makeupartist.

Den ultralette formel trænger hurtigt ind i huden og kombinerer klinisk velkendte ingredienser: hyaluronsyre giver intensiv fugt, økologisk aloe vera beroliger, mens virksomme antioxidanter sammen med den naturlige ingrediens Saccharide Isomerate styrker hudens egen barrierefunktion og skærmer mod frie radikaler. Resultatet er en solcreme, der passer til alle hudtyper og leverer beskyttelse, næring og pleje på én gang.

“UV-stråling er en af de væsentligste faktorer, når det gælder aldring af huden og øget risiko for pigmentpletter og solskader,” forklarer Bea Fagerholt, medstifter af HONEY Skincare. “Jeg har altid stillet høje krav til min solbeskyttelse, og mens Face Sunscreen SPF 30 opfylder alle mine krav. Solcremen har en let konsistens, der smelter ind i huden uden at efterlade hvide plamager eller fedtet film.”

Som tidligere makeupartist har Liv Winther en særlig forkærlighed for produkter, der spiller sammen med makeup.

“Face Sunscreen SPF 30 passer godt ind i en travl morgenrutine og fungerer samtidig som en smuk base under makeup. Fordi den er så let, kan du også duppe den ovenpå din makeup i løbet af dagen.”

SHOP HONEY SUN FACE SUNSCREEN SPF 30 HER