Skip to product information
To The Moon Moment: Børns skærmvaner og den første mobil

To The Moon Moment: Børns skærmvaner og den første mobil

26. oktober kl. 16:30 - 18:00.

Sammen med YouSee inviterer To The Moon, Honey til en eftermiddag om børn, skærme og valget af den første mobil.

Du inviteres til en live panelsnak hvor vi undersøger, hvordan vi skaber gode rammer for skærmbrug i familien, og hvordan vi kan tage hul på snakken om børnenes digitale liv og den første mobil med de andre forældre i klassen. En tidlig dialog kan hjælpe os med at finde fælles rammer, der gør det lettere for både børn og voksne at navigere i børnenes digitale liv.

Panelet består af Melissa Vardy, digital medieekspert hos Børns Vilkår, der til daglig arbejder med børns liv på skærmen, Clara Zeller fra Skærmsundbarndom, som giver konkrete råd til, hvordan man kan tage hul på snakken i klassen og Stephanie Laraignou Blom, mor til 3 børn på 8, 15 og 18 år. 

Der bliver god tid til spørgsmål og til at møde andre forældre fra To The Moon, Honey’s community. Vi serverer kaffe, te og kage, og du får en goodiebag med hjem.

Tag gerne din partner eller nogle af de andre forældre fra klassen med. Det er en god anledning til at starte snakken sammen og gå derfra med en fælles forståelse. Husk, at alle deltagere skal have deres egen billet.

Der er et begrænset antal pladser.

Pris: 50 kr.
Tidspunkt: 26. oktober kl. 16:30 - 18:00

Sted: House of Josty, Pile Allé 14A, 2000 Frederiksberg  


Sammen med Børns Vilkår har YouSee lavet en guide til den første mobil.

€7,00

FAQ

Hvordan finder jeg vej?

Kommer du i bil
Kør efter Pile Allé 14, hvor der er en offentlig parkeringsplads med plads til 80 biler. Den er åben døgnet rundt, og I betaler via appen APCOA Flow. Herfra er der direkte adgang til Josty fra gadesiden, så I behøver ikke gå gennem parken. Er pladsen optaget, ligger der en alternativ P-kælder ved Thorvald Bindesbølls Plads et par minutters gang derfra.

Kommer du til fods
Gå ind i Frederiksberg Have ved Frederiksberg Runddel og gå mod mod Frederiksberg Slot - Josty ligger til venstre cirka midtvejs mellem Frederiksberg Runddel og slottet, med sin egen indgang direkte fra parkstien.

Kan jeg have min baby med og er der plads til barnevognen?

Ja, du er velkommen til at tage din baby med, og der er plads til barnevogne udenfor.

Hvad hvis jeg bliver forhindret i at deltage, selv om jeg har købt billet?

Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du selvfølgelig komme forbi vores kontor og afhente din goodiebag en anden dag.