Sådan justerer Liv Winther sin hudplejerutine til foråret

Sådan justerer Liv Winther sin hudplejerutine til foråret

Hvad betyder foråret for din hud efter en lang vinter?

“Jeg elsker, hvordan foråret altid giver mig lyst til at kigge mine skabe igennem – og komme tilbage på et mere positivt spor i forhold til både hud og krop. Det er lidt som at ryste vinterens tørhed af sig og, hvis jeg skal være helt ærlig, også et lidt for kritisk blik på mig selv.

For med foråret kommer lyset og varmen. Et lys, der godt kan være mere afslørende, men som samtidig minder mig om at få bugt med det, jeg kalder min ‘vinterham’.

Jeg elsker at eksfoliere min hud to gange om ugen, og jeg lader gerne en rig maske sidde i op til 20 minutter for virkelig at få det meste ud af ingredienserne. Det efterlader mig med følelsen af, at min hud får lov til at starte på en frisk. Og efter et par dråber Hydra Serum er følelsen af helt glat og blød hud simpelthen ikke til at stå for.”

 

Hvordan ændrer din rutine sig?

"Jeg ændrer faktisk kun to ting i min rutine, når vi går mod de varmere måneder. Jeg tilføjer solcreme til min morgenrutine, og så er jeg opmærksom på doseringen. Min hud er meget tør om vinteren, så der bruger jeg generelt mere af mine produkter. Om foråret og sommeren har min hud ikke det samme behov for fugt, så jeg mærker efter, hvad den har brug for og justerer doseringen derefter. Om vinteren bruger jeg eksempelvis to pump Hydra Serum, mens ét pump ofte er nok, når vejret bliver mildere.

Min rutine i de varmere måneder består typisk af Face Mist, Hydra Serum og solcreme. Hvis jeg bruger makeup, dupper jeg nogle gange et meget tyndt lag Everyday Face Cream på inden foundation som et ekstra lag fugt."

 

Hvilke tegn er typisk for overdosering?

“Et typisk tegn på overdosering af fedtstoffer er, hvis din makeup føles, som om den forsvinder i løbet af dagen – altså at den ‘skøjter’ lidt rundt på huden. Det kan også vise sig ved, at huden reagerer med urenheder.

Når vi taler om huden og fedtstoffer, vil jeg dog altid gerne slå et slag for det renseprodukt, man bruger. Hvis du renser med et sæbeholdigt produkt, kan du risikere at strippe huden for dens naturlige fedtstoffer. Så vil mange opleve, at huden føles ekstra tør og derfor kræver mere fedtstof bagefter – uanset årstiden.

Derfor giver det god mening at vælge en mere skånsom rens, der renser huden uden at forstyrre dens naturlige balance. For eksempel er vores Purifying Milky Face Wash fra HONEY udviklet til netop at rense huden blidt og bevare dens naturlige fugt, så du undgår at overkompensere med for mange fedtstoffer i din hudplejerutine”