Honey grundlægger Liv Winther

Liv Winther: Pas godt på din hud i vinterhalvåret

Med flere timer indendørs, tør luft og temperaturudsving har huden brug for ekstra næring og beskyttelse for at bevare sin styrke og glød. Liv Winther deler her sine bedste råd til, hvordan du plejer din hud, så den forbliver sund og fugtmættet hele vinteren.

Hvad sker der med huden i vintermånederne?

"Når temperaturerne falder, og luften bliver tørrere, vil mange opleve, at huden føles mere tør, stram og rød. Skiftet mellem kulde ude og varme inde kan forværre dette ved at øge fugttabet i huden, hvilket allerede kan mærkes i efteråret.

Huden producerer naturligt en beskyttende barriere af sebum – et fedtstof, der holder på fugten og beskytter mod bakterier. Når luftfugtigheden falder, kan hudens sebumproduktion blive påvirket, og dens evne til at holde sig smidig og beskyttet svækkes. Hvor meget sebum vi producerer, varierer fra person til person, og det har stor betydning for, om huden naturligt er mere tør eller fedtet.

For at støtte hudens naturlige barriere i de kolde måneder er det vigtigt at tilføre gode fedtstoffer fra planteolier, der hjælper med at bevare fugten."

Hvilke ingredienser bør du kigge efter i dine hudplejeprodukter?

"Det er en god idé at tjekke ingredienslisten på dine hudplejeprodukter og gå efter naturlige planteolier som abrikoskerneolie, squalane, jojobaolie og hvedekimolie. Disse olier er letoptagelige og giver huden næring og elasticitet – præcis det, den mangler i vinterhalvåret.

Hvis du har tendens til uren hud, kan det føles utrygt at tilføre ekstra olie, men der er stor forskel på mineralske olier og naturlige planteolier. Planteolier minder om hudens egen sebum og kan faktisk hjælpe med at balancere en fedtet hud.

Det er ikke nødvendigt at udskifte hele sin hudplejerutine fra sæson til sæson. I stedet kan du justere mængden af de produkter, du allerede bruger. Prøv fx at bruge lidt mere serum eller ansigtscreme end normalt, eller tilføj et par dråber olie til din dagcreme eller bodylotion.

Vores Hydra Serum er et godt eksempel – om sommeren anbefaler vi et halvt til et helt pump, mens du i vinterhalvåret kan skrue op til to pump, især hvis du har tendens til tør hud. Serummet indeholder to typer hyaluronsyre og niacinamid, som hjælper med at binde fugt, styrker hudens kollagenproduktion og reducerer rødme og hyperpigmentering. Det er også et godt valg til hud med rosacea."


bord med hudplejeprodukter, børste og glas vand

Hvordan bør man rense huden?

Hudrensning fjerner skidt, forurening, makeup og døde hudceller, men kan også strippe huden for dens naturlige fedtlag. Derfor anbefales en mild, sæbefri rens, der ikke skummer, som eksempelvis en rensemælk eller -gel, der vaskes af med vand.

Liv Winther bruger selv HONEY Cleanser hver aften. Den cremede rens indeholder magnesium og calcium, som beroliger huden og styrker dens barriere. Hun anbefaler desuden at supplere med en blid vaskeklud, især omkring næsen og andre områder med tendens til tørre hudflager.

Hvis du har svær acne, kan det dog være en god idé at følge anbefalinger fra en læge eller kosmetolog, da huden kan have særlige behov.

Hvad skal man gøre efter rens?

Efter rensning har huden brug for at genoprette sin beskyttende barriere med fugt og næring. En serum er et oplagt skridt før dagcreme, da den giver et ekstra fugtboost. Du kan også tilføje et par dråber Honey Face Oil i din creme for ekstra pleje.

For at huden bedre kan optage de plejende ingredienser, er det vigtigt jævnligt at fjerne døde hudceller. Når huden bliver tør om vinteren, lægger de døde hudceller sig i lag, hvilket kan gøre det sværere for produkterne at trænge ind.

Hvordan kan man styrke huden indefra?

Hudens sundhed påvirkes ikke kun af, hvad du smører på den, men også af din kost. Sundt fedt fra fede fisk, olier, frø og nødder kan understøtte hudens fugtbalance. Supplér eventuelt med Omega 3-kosttilskud og vitaminer som D-vitamin, B-vitamin, magnesium, zink, hyaluronsyre og kollagen.

Langtidssimrede retter som chili con carne eller hjemmelavet fond kan også være en god kilde til kollagen og mineraler. Alternativt kan du tage et kollagentilskud for en mere koncentreret dosis.

Hvis du vil give din hud lidt ekstra glød, kan self-tan drops være en god løsning. En kvalitets-cremeblush i en varm nuance kan også give liv til kinderne – og vælger du en variant med planteolier, får du samtidig ekstra pleje.

Tørbørstning – et vinterritual

Tørbørstning er et særligt godt ritual i de kolde måneder. Det fjerner døde hudceller, stimulerer blodcirkulationen og gør huden mere modtagelig for fugt og næring. Mange oplever også, at det føles beroligende og hjælper med at skabe en stærkere forbindelse mellem krop og sind.